Lad det være sagt med det samme: Slots & Ejendomsstyrelsens forslag til udviklingsplan for Christianitområdets voldanlæg er for barberet, for enøjet, kedeligt og stivnet. Forslaget er selvfølgeligt bundet af et snævert mandat. Men det skal ikke afholde os andre fra at protesterer. Er lovgrundlaget dårligt (hvad det er) må det laves om – før eller senere.

Naturen har værdi
Hvad skal vi med vild natur i byen? Spørg danskerne. Der er næppe den ting der er mere skattet i vores samfund end netop natur. Folk der på den ene eller anden måde har raget rigtig mange penge til sig bruger dem ofte til netop at bosætte sig så de på en gang både er nær ved skov og strand og tæt på byen. Og vi andre dødelige betaler gerne flere hundrede kroner ekstra på charter turen for at få et hotelværelse med havudsigt. Vi er med andre ord alle glade for naturen og skal derfor have adgang til den.

Her på Christiania står vi med den sidste stump af urørt natur (på land) indenfor Københavns Kommunes grænser. Det gør den ikke mindre værdfuld. Dertil kommer at den er meget varieret. Hvilket er endnu et argument for at passe på den.

Naturen kan bruges
Udover det nævnte er der mange gode grunde til at værne om den vilde natur i byen. For det første har den stor betydning for vores rekreation. Her kan vi genvinde den åndelige og legemlige sundhed ved at koble af fra nogle af alle de krav, der stilles til mange af os i hverdagslivet. Her kan vi finde ro, hvile ørerne, for trafikkens støj og nyde naturens skønhed, træerne, fuglenes sang og drivende skyer.

Men naturen kan også bruges til kreation. Dvs. skabelse f.eks. af vores identitet som mennesker ved på en gang at opleve forskelligheden fra andre skabninger og formbundetheden med dem, hvad enten de bærer blade, fjer, hår eller skæl. Det er også i naturen at vi oplever tidens og årets gang. Hvordan kan man vide at det er blevet forår, hvis ikke man har set træernes knopper eller efterår hvis ikke man har set bladene gulnes, eller troldænderne der trækker ind i stadsgraven om efteråret eller tranerne der trækker henover byen om foråret? Og selv den store natur fra verdenshavene kan være nær. Som hvalen der sidste år var så venlig at lade sig se ud for Trekroner.

Naturen i byen er vigtig ikke kun for dannelse men også for uddannelse. På Christiania kan børn og andet godtfolk ikke blot føle men også lære ved at møde naturen: regnormen der kommer op af jorden, pindsvinet der gemmer sig i kvaset, mågerne der kalder fra den blå himmel om dagen, og stjernerne der blinker til os fra himlen om natten.

Naturen og kulturen kontrasterer hinanden, hvor de mødes. På samme måde som en god ramme klæder et billede eller omvendt, kan byens kvaliteter styrkes ved mødet med naturen og omvendt.

Så er der det vi med en lidt kluntet oversættelse fra det engelske ’ecological services’ kalder økologiske tjenester. Det er alle de tjenester naturen gør os – ganske gratis: Den kan modificere klimaet f.eks. kølne og fugte luften på varme dage og give læ når det stormer. Den kan skærme os fra hæsligheder så som gamle industribygninger, larmende trafikanlæg eller monotone boligblokke. Den kan være en bufferzone i form af træer der dæmper kunstigt lys og opfanger støv og larm.

Naturen er en del af eksperimentet Christiania og Christiania ville ikke være hvad det er uden naturen.

Naturen kræver
Naturen kræver først og fremmest plads. Det er der mere af på Christiania end de fleste andre steder i byen. Men den er truet af de omfattende planer for nybyggeri, der ganske vist ligger udenfor det her fremlagte forslags rammer. Men det er for dårligt at tingene ikke behandles i sammenhæng. Christiania er en helhed.

Naturen kræver også sammenhæng både i rumlig forstand i form af sammenhængende naturarealer og sammenhæng i tidslig forstand. Naturen og den biologiske mangfoldighed kræver ikke kun variation i rum men også i tid. Pas derfor på de gamle træer. De tager rigtig mange år at gendanne.

Endelig kræver naturen beskyttelse mod forurening og forstyrrelse.

Af konkrete forhold som vil gavne naturen, hvoraf flere også nævnes i forslaget, skal følgende fremhæves her:

Den ringe vandkvalitet i Stadsgraven bør overvejes løst med installering af en pumpe, der kan sikre vandfornyelsen i særlige situationer, hvor naturen ikke kan klare problemet selv.

Begræns den foreslåede omfattende rydning af træer og underskov.

Sæt fuglekasser op så længe der ikke er nok gamle træer.

Lad dele af rørskoven i fred for forstyrrelse fra gående og hunde.

Oprens søerne, men nænsomt.

Undgå pesticider overalt på Christiania

Fasthold variationen og sørg for ’vilde hjørner’.


Vi har i København rigeligt med mere trimmede parker, og med Kastellet mere end rigeligt af strenge museale udtryk for tidligere (og nutidige) krigeriske tilbøjeligheder. Lad naturen få ro og mere plads på Christiania der signalerer fred og frihed.


 

tilbage til Referat af høring

tilbage til: FORENINGEN TIL BEVARELSE OG UDVIKLING AF CHRISTIANIAS FRIE NATUR