REFERAT FRA HØRING OM STATENS PLANLAGTE TILBAGEFØRING
AF CHRISTIANIAS VOLDANLÆG.
|
| Konklusion: En række eksperter indenfor arkitektur, landskabsarkitektur og miljøplanlægning og historikere frarådede Slots- og Ejendomsstyrelsen at gennemføre planlagte ændringer i Christianias naturområder på høringen. Samlet opfordrede eksperterne til at Slots- og Ejendomsstyrelsen gik tilbage til tegnebordet og lavede en bedre plan for Christiania. Man anbefalede at udvide tidsfaktoren for planens udførelse, så man kunne foretage forsøg i Christiania og evaluere resultaterne heraf, inden mere omfattende planer førtes ud i livet samt at ændringerne blev implementeret ved en Økonomisk saltvandsindsprøjtning til Christianias Gartnergruppe, snarere end ved at engagere ekstern arbejdskraft. Endelig anbefalede man at ændringerne skete i tæt dialog med områdernes beboere og brugere. Slots- og ejendomsstyrelsens planer omfatter bl.a. synliggørelse af det historiske voldanlæg ved fældning af bevoksningen, oprensning af vådområder ved fjernelse af rørskov samt generelt udtynding med henblik på etablering af græsbevoksede skråninger. Styrelsen mener at ændringerne vil øge den biologiske diversitet i Christianias natur og skal ses i sammenhæng med samme styrelses Ønske om nedrivning af 53 af Christianias selvbyggerhuse på og ved det historiske voldanlæg. Eksperterne mente samstemmende at de planlagte ændringer ville føre til mindre artsvariation og ingen paneldeltagere kunne støtte nedrivningen af de 53 huse. En paneldeltager fandt det påfaldende at Slots- og Ejendomsstyrelsen ville bekoste 30-40 mio. kr. p¬ Christianias volde, når analyser og planer for den resterende del af det københavnske voldanlæg fra 2002 endnu ikke har udmøntet sig i konkrete arbejder.
|
| Oplæg: Slots- og Ejendomsstyrelsens planer Landskabsarkitekt Jens Balsby Nielsen. Nærværende planer er implementeringen af Christianialoven som er vedtaget af et stort politisk flertal. Udvilingen til et samlet rekreativt område skal ifølge loven ske under hensyntagen til fortidsmindets historiske udformning, og de områder der er omfattet er omtalt i Christianiaudvalgets plan. Der eksisterer forskelligt historisk materiale, som beskriver voldens udseende gennem tiderne. I 1837 var voldene iflg. maleri grønne med voldkronetræer. I 1939 ses af luftfoto at Christiania har klemt inde mellem den udviklende by og at voldene, som på dette tidspunkt var uden militær betydning, blev brugt til små huse til opbevaring af militært udstyr. Af fotos og tegning fra 1975 ses at volden nu er frodigt bevokset og beskyttet mod bymæssig udvikling. SES’s målsætning med den foreslåede udvikling er at området skal være bedre tilgængeligt, at synligheden af det historiske anlæg skal forbedres med understøttelse af de historiske perioder, at der stadig skal være beboelse visse steder på volden og at dyrenes levesteder skal forbedres. SES Ønsker at kulturhistorie af forskellig art bevares, herunder den nyere. Specifikt skal historiske bygninger bevares og træer betragtes også som kulturhistorie. For at opfylde de skitserede mål, ønsker SES frilægning af spidserne af bastionerne, udtynding af de resterende voldområder med græsbevoksning for at forhindre erosion. I Blå Karamel og Bjørnekloen oprenses nogle områder af rørskoven for at øge synligheden af bygningsværkerne. Det forventes at biodiversiteten styrkes af disse tiltag. Styrelsen kan kontaktes på udviklingsplan@ses.dk |
| Det særlige bygningssyns indstilling: Gregers Algreen-Ussing, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole har forfattet en rapport til kulturministeren for Det Særlige Bygningssyn, hvori man anbefaler at frede et stort antal af de bygninger, som staten ønsker nedrevet. Man lægger heri op til en ny slags fredning i erkendelse af at man ikke ønsker at bevare et tidsbillede, men at lave en ramme for Christianias videre udvikling. Der er opstillet 7 kriterier for bygningsbevaring: 1) Militærbygninger, der fortrinsvist afspejler deres oprindelige struktur og kulturhistoriske funktion. 2) Militærbygninger, der er udviklet gennem lag på lag af senere ombygninger, tilføjelser og nye funktioner. Disse bygninger ønskes ikke ført tilbage, idet det interessante netop er de senere tilføjelser. 3) Arkitektoniske eksperimenter, der udtrykker idealistiske ideer gennem form, funktion eller konstruktion og materialer, som fx anvendelse af genbrugsmaterialer. På Christiania findes vinduer i materialer som ikke længere kan købes. 4) Komplekse, sammensatte elementer, der udgør en arkitektonisk struktur i den enkelte bygning, fx huse opbygget ved knopskydning. 5) Komplekse, sammensatte elementer, der udgør en arkitektonisk struktur ved flere bygningers samspil 6) Byggerier, der enkeltvis eller gennem deres indbyrdes relation og særlige placering på og ved Voldanlægget både udfordrer og beriger området som fx Perlen eller Solaimas hus 7) Bygninger, der har inddraget de nære friarealer og skabt et samlet miljø af særlig kvalitet. Gregers Algreen-Ussing påpeger afslutningsvis at loven er overfortolket i Slots- og Ejendomsstyrelsens oplæg. Der står fx ikke noget om frilægning af voldanlægget. Proces kontra produkt:
|
| De kommunale planer for Christiania, herunder
muligheden for at overtage Fristaden fra staten: Frank Hedegaard, medlem af BR i Københavns Kommune for SF Frank Hedegaard pegede på at diskussionen om Christiania er en diskussion om normalisering og at Borgerrepræsentationen endnu ikke har behandlet emnet. Han understregede Christianias vigtige rolle for københavnerne og christianshavnerne og foreslog at man vendte tilbage til den diskussion der foregik i 2004, hvor der var tale om at KØøbenhavns Kommune overtog Christiania.
En radikal politiker ser på Christianias
voldanlæg: |
| Arbejdet med Christianias grønne områder: Jan og Louise fra Christianias gartnergruppe Jesper citerede Slots- og Ejendomsstyrelsen for at påpege betydningen af at ”voldanlægget er synligt og i videst mulig omfang er tilgængeligt for offentligheden for bl.a. at støtte de rekreative, turistmæssige, undervisningsmæssige og identitetsbærende potentialer som denne del af kulturarven repræsenterer”, men stillede spørgsmålstegn ved hvad rekreativitet var, hvilken del af voldanlæggets historie som er vigtigst, om det er biologien eller historien som skal danne grundlag for det undervisningsmæssige potentiale og om ikke Chrisitiania allerede har skabt mere identitet end Slots- og Ejendomsstyrelsen kommer til at tilføre Christiania. Han viste desuden forskellen mellem Slots- og Ejendomsstyrelsens ”genopretningsplan” og Christianias plejeplan. Førstnævnte ønsker at frilægge voldene for ikke-fredede bygninger, udtynde træer og oprense magasindamme, regulere voldformen, beplante, forbedre stier, lave ny indgang fra Kløvermarken samt pleje tagrørsvegetationen. Prisen anslås til 30,2 mio. kr. i etablering. Der er ikke taget stilling til efterfølgende, formentlig betydelige udgifter for at opretholde disse ændringer eller hvem der skal finansiere disse. Christianias Gartnergruppe plejer derimod de grønne områder først og fremmest i overensstemmelse med nærmeste naboers ønsker samt i respekt for dyrelivets naturlige miljø så mangfoldigheden bevares. Plejen er nænsom, idet man dog sørger for brandsikkerhed samt sikring mod nedstyrtende grene og træer. Voldanlægget plejes i anerkendelse af dets historiske betydning og dekorative funktion med forebyggelse og/eller udbedring af slid. Alle udgifter hertil betales af Christianias fælleskasse. Det blev foreslået at starte genopretningen med de to nordligste bastioner, som ikke længere er i Christianias varetægt, idet disse har gennemgået meget mere omfattende ændringer end de, der stadig tilhører Christiania.
Fæstningsringen:
|
|
Debat:
Jørgen, Christianias Gartnergruppe.
Mens den kristne kirke i perioder har set den frie, utæmmede
natur som djævelens værk, både
lever man med den og værdsætter den endog i Christiania.
Den varierede natur med skov,
søer og volde plejes på en måde så uforudsigelighed er
en del af den. Dette vækker
opdagelsestrangen hos de besøgende. Slots- og
Ejendomsstyrelsens plan virker malplaceret Felicia, beboer Christiania. Kritiserede tilgængeligheden af styrelsens rapport som ikke var uddelt på Christiania. Jens Balsby Nielsen svarede at den var tilgængelig på styrelsens hjemmeside og at den kunne fås ved henvendelse til styrelsen.
Grete, Christiania. Der er næsten ingen der
bruger parken på Dyssen, men mange der bruger det
efterfølgende stykke på Christiania. Hun opfatter det
selv førstnævnte som et område der opfordrer til
Jytte Abildstrøm, skuespiller. I forbindelse
med overgangen til Nøjsomhedens århundrede som ifølge
Mayaernes kalender er nært forestående, må der komme et
paradigmeskift og verden begynde at fokusere på
bæredygtighed. ”Jeg må tro at der er noget godt i gære”,
siger hun og udtrykker håb om at
Jette, Christianshavn. Christianshavneren har temanummer om volden denne gang. Den kan medtages ved udgangen.
Høringen var velbesøgt af ca. hundrede tilhørere. Hør Nyheds indslag fra P4 søndag d.26 november kl.12.30 |
Fotos fra gartnergruppens rundvisning på voldanlægget d. 25 november 2006
tilbage til: FORENINGEN TIL BEVARELSE OG UDVIKLING AF CHRISTIANIAS FRIE NATUR
