Jeg vil starte med at minde jer om Verdens 7 dødssynder:
Misundelse, griskhed, hovmod, nydelsessyge, frådseri, vrede og ladhed.
Af disse er jeg ret sikker på, at de to første, Misundelse og griskhed er de væsentligste bevæggrunde bag regeringens korstog mod Christiania.
Lørdag d. 3. april havde FHF en vellykket medlemstur til Christiania, hvor vi bl.a. var inde at se flere huse indefra.
Det blev også her klart for os, at selve det med ejerskabet til arealet er selve sagens kerne: I det øjeblik man giver sig til at udbyde grundstykker på Christiania til salg, er det sket med bydelen. Der går rygter om, at det allerede er ved at ske herude, at huse sælges til noget, der ligner markedspriser. Christianias eksistens bygger på et kollektivt ansvar for hinanden og bygningerne. Et sådant har jo også altid været det man havde håbet på i socialt boligbyggeri, men hvor det ikke fungerer særlig godt i dette, kører det fint på Christiania. Et andet sted i rigsfællesskabet, hvor det går godt, er Grønland. Heller ikke der kan privatpersoner eller firmaer eje areal. Når nu grundspekulation er et så mægtigt problem i samfundet, så var det vel ikke urimeligt at have nogle områder, hvor den slags er umuligt? Men det vil Slots- og Ejendomsstyrelsen lave om på.
Der er i det seneste par år ofret megen energi på Christiania for at få bygningerne og friområderne til at se mere tålelige ud. Huse er blevet malet, og der er ryddet op. Pusher Street er befriet for hash-handel, brandsikring og bygningsvedligehold er i fuld gang. Der burde være grund til optimisme.
Men det er der ikke.
Vi har i Foreningen til Forberedelse af Christiania-fonden gennemgået de 53 dødsdømte huse på voldene og leveret en rapport derom til Slots og ejendomsstyrelsen. Den har de kvitteret for og sagt at de ville tage med ind i det videre arbejde. Men dette ses ikke at være tilfældet i den ellers overdådigt udstyrede rapport om Christianias Voldanlæg, som nylig er udsendt. Den står f.eks. ikke i listen over anvendt kildemateriale. Og den ses aldeles ikke at have haft indflydelse på styrelsens forudfattede meninger om bygningernes bevaringsværdi.
Af de 53 bygninger har vi karakteriseret de 11 som umistelige og positive tilskud, og yderligere 10 bør kunne blive liggende, idet de ikke gør visuel skade på stedet.
Så er der 11 skurvogne, som der bør kunne findes nye steder til og 6 mindre bygværker, som nok bør rives ned.
Foreningens holdning til, om bygningerne skal eller bør bevares eller flyttes/nedrives, baseres på vurderinger om deres værdi som arkitektur og innovation, og om de er typiske Christiania-huse. Tilfører de noget, eller er der bare rod og visuelle forringelser i deres forhold til omgivelserne. Er der gjort noget ud af bygværkerne, eller har man blot søgt at løse sit eget boligproblem nemmest muligt uden at tage hensyn til omgivelserne?

Foreningen har hæftet sig ved Styrelsens forslag om at frilægge vandgraven omkring Carls Bastion, om at rydde voldkronerne for selvsået Ask, om at skabe et musealt stykke vold med brombærbuske og den slags på en længde på ca. 100 m nede ved Fredens Ark og om at skabe sammenhængende stier sammesteds og ude ved kolonihaverne. Men vi har også hæftet os ved Styrelsens forsøg på manipulation i de måder fotografierne er optaget på: før-billeder er mennesketomme og ucharmerende, efterbilleder er befolkede med adstadige damer med skødehunde og tamme hejrer der står og beundrer mødre med glade børn på kort afstand. Det er så groft at det er til at tage og føle på.
Vi tror, det vil være godt, hvis SES prioriterede opgaverne, så man startede med de umiddelbart populære og ventede med dem, der med sikkerhed vil skabe konfrontation. Til disse sidste hører rydningen af bygværkerne.
Og nu har Det særlige Bygningssyn foreslået en fredning af bl.a. 7 af disse nedrivningsdømte huse på volden: Fusser´s Hus, Finns hus, Perlen, Lines Hus, Toms Hus, Mortens Hus og Færgestedet. Jeg savner mange bygninger i denne liste, som jeg også synes kunne fortjene en bevaring, f.eks Rene´s Pyramide og Multtoiletterne, men det er dog et prisværdigt skridt, som næppe får kulturministerens opbakning, men som så måske kan bringe et frisk pust ind i diskussionen.
Jeg ved ikke hvor det her ender. Vi håber på at Slots- og Ejendomsstyrelsen opgiver det her slagsmål og overlader fristaden til den noget mere forstående kommune, og at der ikke er røget for mange skår af Christiania før et regeringsskifte sætter det endelige punktum.                                                                                       tirsdag 21. november 2006


 

tilbage til Referat af høring

tilbage til: FORENINGEN TIL BEVARELSE OG UDVIKLING AF CHRISTIANIAS FRIE NATUR