Et kulturmiljø er bevaringsværdigt hvis det: er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af samfundets udvikling.

At afspejle væsentlige træk af samfundets udvikling - det gør Christiania. Det er der vist ingen, der kan benægte. Som i et troldspejl viser Christiania, blandt meget andet, hvad man kan bygge, hvis man ikke følger den i samfundet gældende byggelov.
Det er altså netop det, at Christianitterne har levet under - og bygget under - andre vilkår end resten af landet, der har gjort, at der på Christiania er blevet bygget de huse, der nu kan betegnes som bevaringsværdige.

Det er altså i mine øjne en altafgørende sammen hæng mellem det levende kulturmiljø på Christiania og de fysiske udtryk i form af bygninger og andet, vi taler om i dag.

Det er altså de vilkår, der har gjort det muligt at udforme Christiania som det er nu, der burde være krumtappen i diskussionen.

Men nu er det jo sådan, at vi - i forhold til slots- og ejendomsstyrelsens oplæg om voldenes fremtid - skal diskutere voldene og deres bebyggelse og natur - altså blot en del af det samlede område - uafhængigt af de kommende - og endnu ikke afklarede - vilkår inkluderende organisering og ejerforhold.

Jeg synes med andre ord, at det er vanskeligt kun at forholde sig til voldenes genopretning - helt løsrevet fra den samlede fremtid for Christiania.

Derfor har jeg søgt at forholde mig til bygningskulturen på Christiania i to forskellige fremtidige scenarier:
Det ene er at der sker en gennemgribende normalisering - forstået på den måde, at Christiania kommer til at fungere under samme vilkår som resten af samfundet.
Det andet: er at Christiania i fremtiden får mulighed for at leve videre med bare tilnærmelsesvis de samme vilkår som i dag.

Hvis det første bliver gældende - altså en gennemgribende normalisering - kan det godt give mening at udpege bygninger til fredning eller bevaring. Bygninger som kan stå som eksempler på den kreative byggeskik, der i en årrække på 30 år er blevet udviklet. Ved en normalisering af Christiania kan det blive nødvendigt med en fredning for dog at bevare muligheden for at se nogle fysiske resultater, som det levende kulturmiljø har kastet af sig. Men der vil blive tale om en fastfrysning og et stop for den kreative proces, som ellers netop er det, der i mine øjne er bevaringsværdigt.

Hvis det andet bliver gældende, at Christiania kører videre stort set som nu, så giver det altså ikke mening at frede bygninger. Det gør det ikke, fordi det netop her netop er tale om et levende kulturmiljø, som en en evig proces forandrer og ombygger - en dynamik, som er i modstrid med fredningsbegrebet.

Jeg håber selvfølgelig at det bliver det sidste scenarie, der bliver virkeliggjort, for den eneste måde at bevare et levende kulturmiljø på er at bevare vilkårene for, at det kan leves.
 

tilbage til referat af høring

tilbage til: FORENINGEN TIL BEVARELSE OG UDVIKLING AF CHRISTIANIAS FRIE NATUR