til forsiden

REFERAT FRA HØRING OM STATENS PLANLAGTE TILBAGEFØRING AF CHRISTIANIAS VOLDANLÆG.
25. november 2006


Julius Lund, Christianshavns Lokalråd og Christianias Naboer var ordstyrer
Knud Josefsen, Foreningen til forberedelse af Christianiafonden, referent.

Liste over oplægsholdere samt nogle af deres taler

Baggrund
Med udgangspunkt i Slots- og Ejendomsstyrelsens ”Udviklingsplan Christianiaområdets
voldanlæg” (Slots- og Ejendomsstyrelsen, oktober 2006) har ovennævnte organisationer
arrangeret høringen med henblik på at belyse de naturmæssige konsekvenser af de planlagte
ændringer ved indlæg fra en række eksperter og debat med de fremmødte. Umiddelbart inden
høringen har der været mulighed for at deltage i rundvisning ved Christianias Gartnergruppe,
der har det daglige ansvar for pasningen af det 33 ha store anlæg.

 

Konklusion:
En række eksperter indenfor arkitektur, landskabsarkitektur og miljøplanlægning og
historikere frarådede Slots- og Ejendomsstyrelsen at gennemføre planlagte ændringer i
Christianias naturområder på høringen. Samlet opfordrede eksperterne til at Slots- og
Ejendomsstyrelsen gik tilbage til tegnebordet og lavede en bedre plan for Christiania. Man
anbefalede at udvide tidsfaktoren for planens udførelse, så man kunne foretage forsøg i
Christiania og evaluere resultaterne heraf, inden mere omfattende planer førtes ud i livet samt
at ændringerne blev implementeret ved en Økonomisk saltvandsindsprøjtning til Christianias
Gartnergruppe, snarere end ved at engagere ekstern arbejdskraft. Endelig anbefalede man at
ændringerne skete i tæt dialog med områdernes beboere og brugere.
Slots- og ejendomsstyrelsens planer omfatter bl.a. synliggørelse af det historiske voldanlæg
ved fældning af bevoksningen, oprensning af vådområder ved fjernelse af rørskov samt
generelt udtynding med henblik på etablering af græsbevoksede skråninger. Styrelsen mener
at ændringerne vil øge den biologiske diversitet i Christianias natur og skal ses i
sammenhæng med samme styrelses Ønske om nedrivning af 53 af Christianias
selvbyggerhuse på og ved det historiske voldanlæg.
Eksperterne mente samstemmende at de planlagte ændringer ville føre til mindre artsvariation
og ingen paneldeltagere kunne støtte nedrivningen af de 53 huse. En paneldeltager fandt det
påfaldende at Slots- og Ejendomsstyrelsen ville bekoste 30-40 mio. kr. p¬ Christianias volde,
når analyser og planer for den resterende del af det københavnske voldanlæg fra 2002 endnu
ikke har udmøntet sig i konkrete arbejder.

 

Oplæg:
Slots- og Ejendomsstyrelsens planer
Landskabsarkitekt Jens Balsby Nielsen.
Nærværende planer er implementeringen af Christianialoven som er vedtaget af et stort
politisk flertal. Udvilingen til et samlet rekreativt område skal ifølge loven ske under
hensyntagen til fortidsmindets historiske udformning, og de områder der er omfattet er omtalt i
Christianiaudvalgets plan.
Der eksisterer forskelligt historisk materiale, som beskriver voldens udseende gennem tiderne.
I 1837 var voldene iflg. maleri grønne med voldkronetræer. I 1939 ses af luftfoto at Christiania
har klemt inde mellem den udviklende by og at voldene, som på dette tidspunkt var uden
militær betydning, blev brugt til små huse til opbevaring af militært udstyr. Af fotos og tegning
fra 1975 ses at volden nu er frodigt bevokset og beskyttet mod bymæssig udvikling.
SES’s målsætning med den foreslåede udvikling er at området skal være bedre tilgængeligt,
at synligheden af det historiske anlæg skal forbedres med understøttelse af de historiske
perioder, at der stadig skal være beboelse visse steder på volden og at dyrenes levesteder skal
forbedres.
SES Ønsker at kulturhistorie af forskellig art bevares, herunder den nyere. Specifikt skal
historiske bygninger bevares og træer betragtes også som kulturhistorie. For at opfylde de
skitserede mål, ønsker SES frilægning af spidserne af bastionerne, udtynding af de resterende
voldområder med græsbevoksning for at forhindre erosion. I Blå Karamel og Bjørnekloen
oprenses nogle områder af rørskoven for at øge synligheden af bygningsværkerne. Det
forventes at biodiversiteten styrkes af disse tiltag.
Styrelsen kan kontaktes på udviklingsplan@ses.dk
 
Det særlige bygningssyns indstilling:
Gregers Algreen-Ussing, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole
har forfattet en rapport til kulturministeren for Det Særlige Bygningssyn, hvori man anbefaler
at frede et stort antal af de bygninger, som staten ønsker nedrevet. Man lægger heri op til en
ny slags fredning i erkendelse af at man ikke ønsker at bevare et tidsbillede, men at lave en
ramme for Christianias videre udvikling. Der er opstillet 7 kriterier for bygningsbevaring:
1) Militærbygninger, der fortrinsvist afspejler deres oprindelige struktur og
kulturhistoriske funktion. 2) Militærbygninger, der er udviklet gennem lag på lag af senere
ombygninger, tilføjelser og nye funktioner. Disse bygninger ønskes ikke ført tilbage, idet det
interessante netop er de senere tilføjelser. 3) Arkitektoniske eksperimenter, der udtrykker
idealistiske ideer gennem form, funktion eller konstruktion og materialer, som fx anvendelse af
genbrugsmaterialer. På Christiania findes vinduer i materialer som ikke længere kan købes.
4) Komplekse, sammensatte elementer, der udgør en arkitektonisk struktur i den enkelte
bygning, fx huse opbygget ved knopskydning. 5) Komplekse, sammensatte elementer, der
udgør en arkitektonisk struktur ved flere bygningers samspil 6) Byggerier, der enkeltvis eller
gennem deres indbyrdes relation og særlige placering på og ved Voldanlægget både udfordrer
og beriger området som fx Perlen eller Solaimas hus 7) Bygninger, der har inddraget de nære
friarealer og skabt et samlet miljø af særlig kvalitet.
Gregers Algreen-Ussing påpeger afslutningsvis at loven er overfortolket i Slots- og
Ejendomsstyrelsens oplæg. Der står fx ikke noget om frilægning af voldanlægget.
 

Proces kontra produkt:
Ib Asger Olsen, professor emeritus og forhenværende landskabsarkitekt
Slots- og Ejendomsstyrelsen har for vane at ”museumsgøre” parker og anlæg uden at tage
hensyn til den mellemliggende udvikling og dermed fornægte man mange generationers spor.
Kastellet er et eksempel på dette, idet man her kæmper mod naturen med stejle skrænter der
holdes på plads med armeringsnet.
”Christiania er en proces hvor naturen, bygninger og samfundet hele tiden er under
forandring”, sagde han, ”men det er altid lettere at vise et produkt end en proces”. ”Man kan
klippe en tax i facon eller anlægge en græsplane og se dem mange år senere og dermed
fastlåse en fase, men det er som at fornægte at man selv er historie (citat Poul Henningsen)”.
Man kæmpede engang mod naturen, nu kæmper man for den. Angående volden mente Ib
Asger Olsen ikke at man behøver at kunne se den udefra, det er nok at vide at den er der, og
det gør heller ikke noget at den er slidt her og der. Den er ikke på nogen måde i fare. Hvad
angår husene på volden er de enkelte huse ikke noget et problem og lyset fra dem der spejler
sig i vandet ligefrem spændende om aftenen, men de der møver sig frem uden demokratisk
beslutning herom er et problem. På den anden side afspejler det omgivende samfund!
Ib Asger Olsen anbefalede at Slots- og Ejendomsstyrelsen justerer deres tidskontrakt med
staten og i stedet anlægger forsøgsområder på Christiania og over nogle år vurderer effekten
heraf.


Hvad skal vi med vild natur i byen?:
Peder Agger, professor i miljøplanlægning ved RUC, tidligere natur-overvismand
Betydningen af den vilde natur i byen er Peder Agger ikke i tvivl om – man kan blot se hvor de
rige bor, nemlig ved skov og vand. Et havkig afspejler sig straks i salgsprisen for et
sommerhus.
Den vilde natur lader os koble af fra hverdagen og giver os ro, skønhed og afslapning. Den får
os til at føle større forbundethed med universet når vi ser stjernerne, hører vinden, følger
årstiderne. Den lader os uddanne børnene nær børnehaverne, vuggestuerne og naturskolerne
kommer på besøg.
Uden naturen er verden lidt mere kedelig og især får vi ”Ecological services” med den. Det vil
sige de gratis ting, naturen giver os, som fx mildere klima, skærm for udsyn eller støv,
Men Christiania er den sidste vilde natur og derfor var han ked af Slots- og
Ejendomsstyrelsens oplæg, som var for udynamisk, barberet og kedeligt og udtryk for
vanetænkning. Han mente at det egentlige problem var loven, som ikke var god nok og som
derfor må laves om.
Naturen er en del af Christianias eksperiment, og sikring af den kræver fravær af asfalt og
rydning, så naturen selv kan udvikle sin variation. Specifikt skal man arbejde mod at installere
pumper i Stadsgraven for at kunne udskifte vandet mere effektivt, 2) Begrænse rydninger, 3)
beholde gamle træer og 4) Opsætte redekasser til fuglene.
”SES oplæg er enøjet, og Christiania skal ikke nødvendigvis vise et krigsbillede, men kan lige
vel vise fred og frihed, som det har stået for i de sidste mange år”, sagde han.
 

De kommunale planer for Christiania, herunder muligheden for at overtage Fristaden fra
staten:

Frank Hedegaard, medlem af BR i Københavns Kommune for SF
Frank Hedegaard pegede på at diskussionen om Christiania er en diskussion om
normalisering og at Borgerrepræsentationen endnu ikke har behandlet emnet. Han
understregede Christianias vigtige rolle for københavnerne og christianshavnerne og foreslog
at man vendte tilbage til den diskussion der foregik i 2004, hvor der var tale om at
KØøbenhavns Kommune overtog Christiania.


En socialdemokratisk politiker ser på Christianias voldanlæg:
Simon Strange, medlem af BR i Københavns Kommune
Simon Strange stillede spørgsmålet om hvilket Danmark vi vil have og besvarede selv
spørgsmålet ved at sige at Christiania som anderledes kultur er en ide der er værd at kæmpe
for og at sociale eksperimenter i sig selv er bevaringsværdige. Han understregede betydningen af
at danskerne besøgte Christiania i stedet for bare at høre om det og havde positive erfaringer
med at vise gæster det Christiania der ligger ved voldene og i periferien. De havde en helt
anden holdning til fristaden efter besøget end før besøget. Som eksempel på uhensigtsmæssig
byplanlægning nævnte han operaens opførelse, som han kunne følge på tæt hold fra
et studenterjob på ”Thorsen”. Her væltede man fredede kraner mm for at gennemføre
projektet. ”Det handler om noget helt andet”, sagde han med hentydning til statens
begrundelser for at ville foretage de planlagte indgreb i Christiania.
 

En radikal politiker ser på Christianias voldanlæg:
Tina Bostrup, medlem af BR i Københavns Kommune for Det Radikale Venstre
Tina Bostrup slog fast at Det Radikale Venstre er for Christiania og at man vil kæmpe for en
permanent kontrakt for Christiania. Det er et velkomment åndehul i storbyen med plads til
skæve eksistenser, og det var hun som politiker glad for. Hun påpegede også at Christiania
var byens næststørste attraktion. Tina Bostrup var mod nedrivning af bygninger og for
bevarelse af så mange dyrearter som muligt, men ønskede omvendt ikke at fastfryse
udviklingen, men derimod sikre en fortsat udvikling. Hun påpegede at kommunen ikke i
Øjeblikket spiller en stor rolle, hvor det er staten og Christiania der forhandler, men hun slog
fast at åbenhed og ansvarlighed omkring beboelser skal kendetegne fremtidige forhandlinger.
 

Arbejdet med Christianias grønne områder:
Jan og Louise fra Christianias gartnergruppe
Jesper citerede Slots- og Ejendomsstyrelsen for at påpege betydningen af at ”voldanlægget er
synligt og i videst mulig omfang er tilgængeligt for offentligheden for bl.a. at støtte de
rekreative, turistmæssige, undervisningsmæssige og identitetsbærende potentialer som denne
del af kulturarven repræsenterer
”, men stillede spørgsmålstegn ved hvad rekreativitet var,
hvilken del af voldanlæggets historie som er vigtigst, om det er biologien eller historien som
skal danne grundlag for det undervisningsmæssige potentiale og om ikke Chrisitiania allerede
har skabt mere identitet end Slots- og Ejendomsstyrelsen kommer til at tilføre Christiania.
Han viste desuden forskellen mellem Slots- og Ejendomsstyrelsens ”genopretningsplan” og
Christianias plejeplan. Førstnævnte ønsker at frilægge voldene for ikke-fredede bygninger,
udtynde træer og oprense magasindamme, regulere voldformen, beplante, forbedre stier, lave
ny indgang fra Kløvermarken samt pleje tagrørsvegetationen. Prisen anslås til 30,2 mio. kr. i
etablering. Der er ikke taget stilling til efterfølgende, formentlig betydelige udgifter for at
opretholde disse ændringer eller hvem der skal finansiere disse. Christianias Gartnergruppe
plejer derimod de grønne områder først og fremmest i overensstemmelse med nærmeste
naboers ønsker samt i respekt for dyrelivets naturlige miljø så mangfoldigheden bevares.
Plejen er nænsom, idet man dog sørger for brandsikkerhed samt sikring mod nedstyrtende
grene og træer. Voldanlægget plejes i anerkendelse af dets historiske betydning og dekorative
funktion med forebyggelse og/eller udbedring af slid. Alle udgifter hertil betales af Christianias
fælleskasse.
Det blev foreslået at starte genopretningen med de to nordligste bastioner, som ikke længere
er i Christianias varetægt, idet disse har gennemgået meget mere omfattende ændringer end
de, der stadig tilhører Christiania.


Byøkologisk udvikling – demonstration af et rodzoneanlæg:
Allan Lausten, Christianias Byggekontor
Rodzoneanlæg anlægges til rensning af spildevand fra boliger hvor de ikke kan forbindes til kloaknet. Der installeres ikke indlagt vand til husstande, som ikke enten har kloakering eller rodzoneanlæg.
De ældste anlæg er fra Christianias start og fungerer stadig fint. Det vides ikke hvor længe de kan holde.
Ved anlæg etableres et vandtæt spærrelag af betonit.
Ovenpå lægges jordblandingen som har den rensende virkning. Indholdet er meget vigtigt og
består af bla. Barkflis, kalk, sumpjord, jernoxid og skarpt sand. Ovenpå plantes tagrør. Efter et
år er anlægget på 50% kapacitet og først efter nogle år er kapaciteten 100%. Så – deltagerne i
høringen kunne desværre ikke nå at se om det på høringen fremstillede fungerede, men rent
faktisk eksisterer anlæggene i størrelse til kontorer o.l. hvor de kan rense luften for kemikalier
som er til stede fra tryksager, kopimaskiner ol. (bl.a. benzen og formalin).

Fæstningsringen:
Katrine Thuesen, landskabsarkitekt
Udviklingen i Christiania bør ses i sammenhæng med de Øvrige historiske volde, som hver har
sit særpræg. Mens Ørstedparken er karakteriseret ved ”romantisk kultur”, Østre Anlæg ved en
”fuglevenlig byplan”, Kastellet ved ”fokus på forsvarsværket” og Christianshavns Vold ved
”fæstningsværket med naturindhold”, foreslog hun at ”tilgængeligt vildnis” kunne være en
arbejdstitel for naturen i Christiania. I hendes arbejde med de øvrige dele af de københavnske
volde har Københavns Kommune etableret ”parkbrugerråd” hvis anbefalinger har været til stor
nytte for landskabsarkitekternes arbejde. Hun foreslog derfor at man brugte samme
fremgangsmåde i Christiania. Her kunne især kontrasten mellem de forladte historiske
militæranlæg og anarkiet og det stringente i forhold til det organiske fremhæves. Hun
advarede mod at kalde Christiania en ”park” fordi dette udtryk signalerer et monokulturelt
område, hvilket Christiania ikke er.
Angående Økonomien i projektet, som hun vurderede til 37 mio. kr., undrer hun sig over at det
ligger staten så meget på sinde at afholde denne udgift, når der intet er sket i de andre dele af
fæstningsværket, efter hendes analyser som blev afsluttet i 2002. Hun vurderer derfor at de
skitserede arbejder enten ikke udføres i Christiania eller – hvis de gør – at det så drejer sig om
en politisk prioritering om at få ”stenet” Christiania.


Christiania som levende kulturmiljø:
Inger Wiene, Museumsinspektør ved Københavns Bymuseum og formand for Kulturmiljørådet
for København og Frederiksberg.

Kulturarvsstyrelsen anser et værdifuldt kulturmiljø for at være et geografisk afgrænset område,
der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Dette kriterium opfylder
Christiania til fulde, men Inger Wiene pointerede vigtigheden af det levende kulturmiljø. Dette i
modsætning til bygninger, som blot er det fysiske udtryk for dette. Inger Wiene finder det
vanskeligt at forholde sig til voldanlægget isoleret set. Såfremt staten ønsker at normalisere
fristaden, giver det mening at frede bygninger, men det fører til fastfrysning af stedets kreative
processer. Såfremt man ønsker at Christiania lever videre – hvilket Inger Wiene håbede –
fandt hun ikke anledning til at frede bygninger og hun ønskede bestemt ikke at indlemme
fristaden under hendes museum som frilandsmuseum!
Ny viden har i øvrigt givet klarhed over at voldene i perioder har været anvendt til frugttræer,
idet skråningerne blev udlejet til frugtavlere.


De nedrivningsdømte huse på og ved voldanlægget:                                                                    Michael Varming, Arkitekt og byplanforsker, næstformand i Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.
Mente at mindst 2 af verdens 7 dødssynder var årsagen til regeringens korstog mod
Christiania: misundelse og grådighed. Han slog fast at ejerskab var uforeneligt med
Christianias idegrundlag og at det kollektive ansvar, som man efterlyser i socialt boligbyggeri,
fungerer fint i Christiania. Han kritiserede Slots- og Ejendomsstyrelsen for at være
forudindtaget i holdningen til Christiania ved bl.a. ikke at inkludere Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses rapport om de truede huse i deres vurderingsgrundlag og ved at
manipulere med billedmaterialet i deres publikation. Han opfordrede til at styrelsen startede
med det populære og gemte det med rydning af bygninger til senere. Han savnede mange
bygninger i listen over bevaringsværdige huse og håber at hele sagen overgives fra Slots- og
Ejendomsstyrelsens varetægt til Københavns Kommune indtil et regeringsskifte sætter et
endeligt punktum for sagen mod Christiania.


Sommerfugleliv før og efter tilbageføringen:
Lars Andersen, sommerfugleekspert
Lars Andersen er initiativtager til danske-natur.dk og har gennem års studier af
sommerfugle stor forståelse for de forskellige arters krav til levesteder. Han viste et enkelt
eksempel på konsekvenserne af Slots- og Ejendomsstyrelsens planer, såfremt de føres ud i
livet, ved at vise Aurora og Grønåret kålsommerfugl, som findes i stort antal på Christiania. Deres larver lever på løgkarse, som er en af de hyppigste planter på voldene. Såfremt voldene ryddes og
tilsås med græs, betyder det at disse arter forsvinder fra Christiania.

 

Debat:


Efter specialisternes meget kvalificerede indlæg, var der fri debat med Julius Lund, Christianshavns Lokalråd og Christianshavns Naboer, som ordstyrer:
 

Jørgen, Christianias Gartnergruppe. Mens den kristne kirke i perioder har set den frie, utæmmede natur som djævelens værk, både lever man med den og værdsætter den endog i Christiania. Den varierede natur med skov, søer og volde plejes på en måde så uforudsigelighed er en del af den. Dette vækker opdagelsestrangen hos de besøgende. Slots- og Ejendomsstyrelsens plan virker malplaceret
og tager ikke hensyn til stedets miljø. Planerne kan afprøves på de to yderste bastioner nord
for Christiania, som ikke er del af Christiania, og som i langt højere grad trænger til genopretning. Fældning af beplantning ved vinkelgårdene vil føre til råt miljø på gårdspladserne på grund af hyppig vestenvind. Sivene virker som kystværn, som værn mod indsigt, vandrensende og laver legerum til dyrene. Fjernelse af dem er uhensigtsmæssigt.

Felicia, beboer Christiania. Kritiserede tilgængeligheden af styrelsens rapport som ikke var uddelt på Christiania. Jens Balsby Nielsen svarede at den var tilgængelig på styrelsens hjemmeside og at den kunne fås ved henvendelse til styrelsen.


Hanne-Lene, Agenda 21 i Sundby. FN har stillet krav til medlemslandene om at de skal udarbejde bæredygtige handlingsplaner for det 21. århundrede. Indtil nu har resultaterne været sporadiske, men Christiania har allerede udviklet sig i overensstemmelse med Agenda 21 – kriterierne. Københavns kommune har ikke, og Hanne-Lene opfordrede Københavns Kommune til at være lydhøre overfor
Christiania og få hjælp til at lave en bæredygtig plan for kommunen.


Lars, beboer Christiania. Der har været byggestop på Christiania i 15 år, og Christiania ville se dobbelt så godt ud uden dette. Oven i købet hører man så politikerne kritisere vedligeholdelsen i Christiania.


Brev fra Trekantens vuggestue (beliggende umiddelbart udenfor Christiania)
Vuggestuen beskrev Christiania som et smørhul der kunne danne basis for spændende
udflugter med børnene. ”Hvor kan man ellers indenfor små bens rækkevidde finde en stuppa,
heste, sivskov, skov, ænder man kan fodre, hunde, både i XS og XXL størrelse, plaske i
vandpytter uden at blive kørt ned?” spørger de og oplyser at Christianias Gartnergruppe
velvilligt har bragt dem træstammer til vuggestuens legeplads for ”naboer er jo til for at hjælpe
hinanden”. ”Vores vuggestue ville være mere kedelig hvis Christiania ikke fandtes”, slutter
vuggestuen deres brev.


Jens Balsby Nielsen som svar på spørgsmålet om hvorfor det skal tage to år at genoprette volden:
Der er flere faser i opretningen koblet op til tidsfrister i loven, men i øvrigt er hastigheden ikke
afklaret. Man vil gerne i gang med enkelte punkter i samarbejde med Gartnergruppen og
beboerne. ”Processen er i gang og vi må se hvad retning det går”, siger Jens Balsby Nielsen.


Ole Lykke, Christiania. Det foreslås at man udfører arbejderne som en økonomisk saltvandsindsprøjtning til Gartnergruppen i stedet for at hyre ekstern arbejdskraft og at man indleder dem som forsøg, som man vurdere effekten af før man går videre. Han opfordrer endelig til at man lægger an til en demokratisk proces i stedet for en konfrontation.


Gregers Algreen-Ussing: ”Hvor er tanken om frilæggelse af volden opstået? Den står ikke i loven!”
Ole Lykke, Christiania. Anfører at der formentlig er tale om en skjult dagsorden.
Gregers Algreen-Ussing: Voldanlægget er IKKE truet ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsen, og der er intet akut i sagen nu.

Allan, beboer Christiania: Allan har døbt planen ”kartoffelskrællerplanen”. Han har noteret sig at der skal være en tjørnehæk mod Christiania, men mener ikke at Christiania skal sove i 100 år. Han mener at Christiania skal spille sammen med lokalområdet så Christiania kan udvikles.


Karen Helveg Petersen, Foreningen til forberedelse af Christianiafonden
KHP starter med at sige at hun har ondt af Jens Balsby Nielsen over at han er blevet sat til at
udføre planen, idet det jo er klart at ansvaret for den ligger hos de politikere, som hun gerne
havde set var til stede på høringen. Hun fandt at planen var et udtryk for at genindføre
planøkonomi via teknokraterne og en søgt undskyldning for at genindføre naturskoven.


Jenifer, Christiania. Betryggende at høre at der er mange vise mænd og kvinder der udtaler sig om disse forhold. Det er hendes indtryk at de besidder større viden om disse forhold end Slots- og
Ejendomsstyrelsen.


Dorte la Cour, Christiania. Finder betænkelighed ved den indgriben, der er planlagt. Udførelsen heraf vil skabe forstyrrelser for christianitter og vuggestuebørn og hun mener at Slots- og Ejendomsstyrelsen
mere rettelig burde hedde Slots- og Ejendomsforstyrelsen.


Line Bjarnhoff, Foreningen til bevarelse af Christianias frie natur. Da Holmen blev anlagt, blev Christiania invaderet af pindsvin. Hun påpeger at der ikke er mange sjældne arter i Christiania, men blot mange arter, altså stor mangfoldighed. Der er 96 fuglearter i Christiania mod 17 på Kastellet.
De vilde planter tiltrækker insekter som igen fører til den store artsmangfoldighed af dyr og
fugle. Hun foreslår at man forsker i mulighederne for at lave en eventyrpark med
mangfoldighed og historie, som kan være spændende for næste generation.
 

Grete, Christiania. Der er næsten ingen der bruger parken på Dyssen, men mange der bruger det efterfølgende stykke på Christiania. Hun opfatter det selv førstnævnte som et område der opfordrer til
overfald, mens Christiania-stykket er trygt fordi der bor folk i husene.


Nils Vest, filminstruktør. NV anholder forslag til nybyggeri som ”får det til at løbe koldt ned ad ryggen” på ham. Ligesom store penge er firkantede og små runde, sådan er også Christiania rund og organisk.
Derfor er minimalistisk arkitektur uden antydning af dekoration slet ikke i Christianias ånd.
Han medbringer desuden en hilsen fra det britiske ”National Rose Society” som efter et besøg i
Christianias rosenhaver besluttede at skrive til ministeren for at protestere over den hårde politiske kurs.
 

Jytte Abildstrøm, skuespiller. I forbindelse med overgangen til Nøjsomhedens århundrede som ifølge Mayaernes kalender er nært forestående, må der komme et paradigmeskift og verden begynde at fokusere på bæredygtighed. ”Jeg må tro at der er noget godt i gære”, siger hun og udtrykker håb om at
der kan slås bro mellem holdningerne i Christiania og staten.


Mette Prag, Christianias forhandlingsgruppe. Kan de velkvalificerede indlæg i dag tages med i planen? Kan der revideres i processen fremover? Kan det foreslåede ”tilgængelige vildnis” arbejdes ind i planen? Kan mangfoldigheden inkluderes? Kan manglen på skønhed? Planen er vist med så lidt
fornemmelse for Christianias kulturlag, kan der laves en ny plejeplan som indeholder dagens input?


Simon Strange (A). Ritt Bjerregaard siger hun gerne vil overtage Christiania. I København er der en masse begavede mennesker, som ikke vil foretage de ændringer som Slots- og Ejendomsstyrelsen
Ønsker. Også Dansk Folkeparti kan man tale til om disse ting. I København ønsker vi en aktiv
og levende by og Christiania skal ikke være del af en historisk fortælling, men en levende fortælling om byen.


Inger Wiene. Resultaterne af denne høring bør sendes ind som høringssvar inden 1. december.


Grete, Rundviser i Christiania i 25 år. Langt de fleste går ind for Christiania når de ser det med egne Øjne.


Britta Lillesøe, skuespiller, Christiania. Christiania har haft mange besøg af politikere fra alle partier, og jeg håber på alt godt for fremtiden.
 

Jette, Christianshavn. Christianshavneren har temanummer om volden denne gang. Den kan medtages ved udgangen.


Ingrid Borum. Man kan ikke overleve uden visioner, men i denne sag skal man tale de fantasiløses sprog for at blive forstået.


Dorte la Cour. Jeg foreslår at vi lukker for al el den 1. januar og nøjes med den energi som vores solfangere kan producere. Jeg foreslår at vi samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet om at lave en nul-energiby.


Jens Balsby Nielsen. Tak for mødet. Vi imødeser kommentarer på udviklingsplan@ses.dk

Høringen var velbesøgt af ca. hundrede tilhørere.

Hør Nyheds indslag fra P4 søndag d.26 november kl.12.30

Fra Gartnergruppens rundvisning d. 25 November 2006. Fotograf: Lars Andersen Fra Gartnergruppens rundvisning d. 25 November 2006. Fotograf: Lars Andersen

Fotos fra gartnergruppens rundvisning på voldanlægget d. 25 november 2006

Fra Gartnergruppens rundvisning d. 25 November 2006. Fotograf: Lars Andersen Fra Gartnergruppens rundvisning d. 25 November 2006. Fotograf: Lars Andersen

tilbage til: FORENINGEN TIL BEVARELSE OG UDVIKLING AF CHRISTIANIAS FRIE NATUR