Ukrudtets forsvarshistorie - af Danny Druehyld

< Til forsiden

De sidste 20 år er 90 % af vore vilde urter forsvundet fra Danmark – så når du ikke længere ser  din barndoms vilde sommerfuglekransede blomsterflor langs veje og enge er det ikke erindringsforskydning og romantiske barndomsdrømme – det er reel virkelighed .

Vor levemåde og rovdrift har taget en gave, en menneskeret fra kommende generationer der kommer til at leve blandt nælder og tidsler. Dette tab er fortrinsvis sket på landet – hvor rovdrift  og sprøjtning, får urter og stauder der har levet i Danmark i tusind år til at forsvinde.  Samtidig er urterne flyttet til byen – med menneskers større tidspres og bygartneres vågnende bevidsthed kryber mange urter  i læ blandt hække – haver parkeringspladser og sprækker i asfalten.

Urterne har deres egen historie –de urter, der i disse år forsvinder fra landet er de bofaste urter, stauderne der er bragt hertil af munke i tidernes morgen.

De kaldes reliktplanter – planter der fortæller en historie – her var et kloster en gang – her boede en klog kone på heden – ofte er planter og særlige træer det eneste spor  der er gemt. Disse tegn er nu ved at forsvinde.

Det har været en tendens i mange år. Allerede i 1935 udgav kirkeministeriet en bekendtgørelse med fredning af planter på kirkegårdsdiger og bad gartnerne fare med lempe – og beskytte planterne  på og omkring stendigerne.

Planterne vi møder har forskellige betydninger og vækstvilkår . Der er planter der spredes let (når de først er her) Det er ofte de planter der finder hvile i byen i dag.

Når de så let rejser og finder hvile og bosted hist og pist kan de ikke i sig selv fortælle om historiske begivenheder – klassisk er dette et og toårige planter – De kan være bragt til landet af munke og andre lærde eller rejsende f.eks vikinger.

Men stedet de gror fortæller intet  om specielle begivenheder.

En del af Christianias planter er af den karakter

De kaldes ´helt naturaliserede ikke dyrkningsstedbundne planter´

Alm. Stor burre Arctium lappa – hundepersille aethusa cynapium – ægte kamille Matricaria chamomilla Alm katost malva silvestres – liden katost malva pusilla rundbladet katost malva neglecta – kommen carum carvi  - lægeoksetunge anchusa officinalispasinak pastinaca sativa

Sjældnere lægestokrose althæa officinalis

Da disse planter ikke viser nogen bundethed til deres sidste dyrkningssted – kan de ikke bruges til opsporing af middelalderlige havekulturlokaliteter.

Jeg har fundet alle disse planter på christiania :.

Dvaleplanter :

Planter der dukker op på stedet – når der rodes i jorden  (kendt fra udgravninger  bi borgtomter og klosterområder) Disse er enårige ofte toårige planter hvis frø kan hvile i jorden  i 8oo år eller mere

- Bulmeurt hyoscyamus niger Hundepersille den toårige  aethusa cynapium 

-Storblomstret kongelys verbascum thapsiforme

- Filtbladet kongelys verbascum thapsus

- Æselfoder (den jeg kalder æseltidsel)  onopordum acanthium havemalurt

- Hjertespand

Stationære vedvarende levn:

- Rød hestehov petasites hybridus  -humle humulus lupulus lægekulsukkersymphytum officinalis

- Martsviol viola odorata

Ret stedbundne en to eller flerårigt udkrudt :

- Stolt henriks gåsefod chenopodium bonus-henricus

- Svaleurt chelidonium majus

Andre middelalderplanter

Mange af disse dyrkes endnu

- Aftenstjerne hesperis matronalis 

- Fingerbøl digitalis purpurea 

- Lægeatlant inula helium

- Dorthealilje leucojum vernum

- Ambra artemisia abrotanum

- Isop hyssopus officinalis

- Kardebolle dipsacus silvester

- Løvstikke levisticum officinale

Disse planter har jeg set i tidens løb på Christiania – jeg nyder dem, når jeg går på staden – og i min hjerne registreres planterne som Christianias planter, og ikke som hørende til dyssen eller volden osv.

Der findes selvfølgelig planter der ikke er nævnt f.eks. cikorie og perikum gul snerre og løvefod er jeg ret sikker på jeg har set – men da de ikke er nævnt i middelalderlitteraturen har jeg taget de oprindeligt gamle relikt planter med – selv om senere læge og skønplanter og de oprindelige vildtvoksende urter også har en betydning.

I middelalderopskrifter findes urter som roser – tormentil  potentil matrem hyld lægeoksetunge og angelik (kvan) vild merian æble pærer og kvæde og enebær lind paradisæble sennep blot for at nævne nogle urter der måske ikke er taget med under reliktplanter.

Beskyttelse af planters voksested.

En vis regulering gavner både stauder og en- og flerårige urter.

I den tid vi lever med klimaændringer får græsser megen overmagt da jorden næsten hele året er så varm at græsset gror – det giver en ulige konkurrence med urterne, der jo er indført og derfor oprindeligt designet til et varmere miljø

Det er godt af rode i jorden og have barjords-bede det giver vækst til de frøformerende planter både de enårige og dvaleplanterne – men det kræver pasning da tidsler og nælder må fjernes.

Voldene har haft stor betydning som åndehul for Københavnerne. Der findes også i litteraturen i sange som grøn er vårens hæk kåben hastes væk jomfruer sig alt på volden sole…

Og i sangen Vi går tur på volden store bededagsnat. Hvad jeg for øvrigt også har gjort – det er som regel bitterligt koldt den aften.

Litteratur

Hvem byggede hvad  Politikens forlag

Gennem det gamle Kbh Broby Johansen

Levende fortids minder Ukrudtets kulturhistorie Johan Lange

Medicinhistoriske dukomenter (kopier udgivet af Løvens apotek i 1932)

Henrik Harpestreng Liber herbarium

Christiern Morsings pestbog

< Til forsiden