Jeg kan læse i Christianias hvidbog fra 2005, at Christianitterne er utrygge ved realiseringen af den helhedsplan der blev politisk vedtaget i 2004, hvori man beskriver at hovedvoldens tætte bevoksning skal udtyndes, så voldprofilet kan ses og opleves udefra.

Det man frygter er en kopiering af frilægningen af voldene omkring kastellet, hvilket er meget forståeligt. Slots- og ejendomsstyrelsen er kommet ind i en vane med at museumsgøre de statslige parker og anlæg ved tilbageføring til deres oprindelige anlægsform uden at tage hensyn til de større eller mindre forandringer, der er sket i de mellemliggende århundreder, og det hvad enten de er kulturskabte eller naturbetingede. Omgivelserne er jo heller ikke de samme. Der lå ikke en bensin¯ eller kolonihaver udenfor volden, da den blev bygget.
Man fornægter derved mange generationers spor ved at tilbageføre til den oprindelige form.

Ved oprettelsen af de stejle skrænter omkring kastellet, der ellers i tidens løb havde fundet sin naturlige hældningsgrad, var det nødvendigt at bruge armeringsnet for at hindre jorden i at skride ned, og det er jo en tåbelig kamp mod naturen.

Årsagen til den almindelige accept af denne kulturgenopretning mener jeg skyldes at man ikke skal igennem en tolkning af formen, men kan fremvise et klart billede af den oprindelige form for politikere og myndigheder, så de ved hvad de får for pengene. At vise et produkt er meget lettere end at vise en proces.
Begreberne proces og produkt tror jeg er væsentlige nøgler til forståelse af det, der sker i de fysiske omgivelser i dag.

Christiania er om noget udtryk for en proces, og det gælder såvel naturen og landskabet som bygningerne og lokalsamfundet, der hele tiden er under forandring. Det svarer helt til den løbende proces som natur og mennesker er underlagt fra fødsel til død.

Overfor processen har vi begrebet produkt, som er udtryk for en fastlåsning eller stivnen af en bestemt tilstand i procesforløbet. Som eksempel på et produkt kan man tage en klippet takshæk, der med årlige klipninger kan fastholdes i sin form i århundreder, eller en græsplæne der er en fastlåsning af successionen i en bestemt fase.

Jeg stiller disse to begreber proces og produkt op overfor hinanden fordi det kan hjælpe til en forståelse for den problematik som Christiania står i og vel hele tiden har stået i.

Kunst og arkitektur er produkter, der markerer en tidsepokes kulturelle værdier. Bygninger og anlæg fra barokken, romantikken eller modernismen har hver sine spor, som tegner samfundets historie, og disse spor forsøger samfundets kulturbevarende institutioner at bevare i museer og arkitekturminder, den såkaldte kulturarv.

Man kunne bibringe en forståelse for denne kulturarv ved at vise det i illustrationer og modeller, men tendensen er i dag, hvor samfundet er velhavende, at rekonstruere det i virkeligheden og derved slette de mellemliggende spor. Man fornægter dermed at man selv er i historie, som Poul Henningsen så klart formulerede det. Man glemmer at samfundet ændrer sig over tid og derved også dets funktioner og behov. F.eks. var naturen engang noget man kæmpede imod, i dag er det noget man kæmper for - hos de fleste.

Jeg ved fra bykortet at der bag den grønne bevoksningsbræmme ud mod Stadsgraven ligger en fæstningsvold, som man oplever ved nærmere kontakt. Derfor behøver jeg ikke at se den udefra, og det gør turister heller ikke. At den er lidt slidt her og der er naturligt for en gammel herre, men man skal selvfølgelig ikke behandle den svinsk ved at smide affald på skråningerne.

Kriteriet for udtynding af bevoksningen på volden bør være fremme af brede buske og træer og en tæt flora på skråningerne, så erosion undgås. Hvis man intet gør vil bevoksningen blive til stangskov med bar jord på skråningerne.

Med hensyn til den spredte bebyggelse på volden som stort set skal fjernes iflg. planen, er min vurdering sammensat af flere aspekter. æstetisk finder jeg ikke de enkelte velfungerende huse som et problem, da de ligger så spredt og er støttet rumligt af voldens bevoksning. Om aftenen er de ligefrem festlige med deres lysvirkning over vandet. Derimod støder det min etiske sans, at nogle få møver sig frem til områdets bedste herlighedsværdi uden en demokratisk diskussion.
På den anden side afspejler det jo det individualistiske samfund udenfor Christiania. Jeg troede bare at Christiania havde en etik på dette område.

I sandhedens interesse må jeg sige, at det forslag der ligger fra SES til godkendelse forsøger at tilgodese det eksisterende naturpræg i den nordlige del af området, og med forslaget om at udtyndingen skal sikre en flora i bunden, er der en elastik i arbejdet. Det behøver ikke nødvendigvis at være græs, der jo kræver lys, og derved en stærk udtynding.

Mit forslag er at man opfordrer SES til nøjere at definere udtyndingen, evt. med et forsøgsområde over nogle år, som Jens Balsby fra SES har foreslået. Det haster jo ikke. Voldene har ligget der i over 300 år og Christiania i over 30 år. Slots- og ejendomsstyrelsen må kunne justere tidsfaktoren i deres resultatkontrakt med Thor Petersen. Så mægtig er han vel heller ikke. Han er jo ikke statsminister.



 

tilbage til referat af høring

tilbage til: FORENINGEN TIL BEVARELSE OG UDVIKLING AF CHRISTIANIAS FRIE NATUR